Datasikkerhed

Den 25. maj 2018 træder EU's nye persondataforordning i kraft. Den nye forordning stiller strenge og meget skærpede krav til alle, der behandler persondata. I SurveyXact hilser vi de nye regler velkomne, da de giver en markant øget beskyttelse af persondata. Hvilket dermed øger sikkerheden for alle borgere. Sanktionerne i den nye persondataforordning er også blevet skærpet markant. Der kan nu gives bøder på op til 4 % af omsætningen til virksomheder, der ikke overholder de nye regler.

Vi har allerede gjort forarbejdet og har siden den 1. april 2017 indført en ny databehandleraftale i alle vores licensaftaler. Vi har også fintunet vores tekniske setup, så det 100 % lever op til den nye persondataforordning. Således kan du koncentrere dig om at indsamle den rigtige viden med sikkerhed for, at vi sammen efterlever de nye regler til punkt og prikke.

 

Anonymitet er et must

Fuld anonymitet er ofte forudsætningen for, at dine respondenter overhovedet vil deltage i din undersøgelse – ikke mindst når det handler om følsomme oplysninger.

SurveyXact er din garant for, at der er taget professionel hånd om anonymiteten. Hver gang du indsamler viden. Det eneste, du skal gøre, er at vælge om din undersøgelse skal være anonym eller ej - så klarer SurveyXact resten.

 

Du bestemmer, hvem der skal have adgang til hvad

Brugere i SurveyXact kan opdeles i forskellige niveauer. Det vil sige, at du kan give bestemte brugere begrænset adgang til SurveyXact, hvis der fx er fortroligt materiale i din undersøgelse, som ikke alle må se.

Samtidig logger systemet al aktivitet, så du til enhver tid kan se, hvem der har trukket hvilke oplysninger og hvornår.

 

 

Sikkerhed for sikkerhed

Optimal sikkerhed får man, når sikkerheden løbende kontrolleres. Derfor har vi lavet en aftale med det anerkendte revisionsfirma PwC om jævnlig kontrol af vores sikkerhedssystem.

På denne måde har du deres sikkerhed for, at vores sikkerhed altid er i orden.

 

2-faktor-login – sikkerhed gange to

Med 2-faktor-login har du mulighed for at begrænse adgangen til dine data til for eksempel bestemte IP-adresser – og dermed etablere en ekstra sikkerhedsforanstaltning ud over de andre sikkerhedsprocedurer, der i forvejen gælder for alle SurveyXact-brugere.

Den mest brugervenlige form for 2-faktor-login er dog en kode sendt på sms, som blot skal indtastes sammen med brugerens password for at få adgang.

Vi anvender Cookies

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart. Læs nærmere her