Automatiseret indsamling af viden i SurveyXact

Med et lille stykke software fra SurveyXact kan du automatisk overføre oplysninger fra fx jeres CRM- eller ERP-system til SurveyXacts spørgeskemaer. Det betyder mindre manuelt arbejde og mere pålidelige data, fordi du slipper for at oprette nye respondenter manuelt i dine løbende undersøgelser eller for at trække den indsamlede viden ud manuelt. Ved at automatisere din videnindsamling på denne måde kan du i stedet bruge ressourcerne på at skabe værdi for din organisation på baggrund af den indsamlede viden.

Sådan Virker Automatisering

API står for 'Application Programming Interface'. REST betegner det "sprog", som SurveyXacts API benytter. Kort fortalt er det et stykke kode, der kan skabe integration mellem IT-systemer, så de automatisk udveksler informationer ud fra de kriterier, som du har valgt. Eksempelvis kunne en hændelse i dit lønsystem sende et signal til SurveyXact om, at der er oprettet en ny medarbejder.

Herefter kan SurveyXact selv sørge for, at den nye medarbejder modtager dine spørgsmål om opstarten i det nye job efter en fast defineret periode. Og når den nye medarbejder har besvaret spørgsmålene, kan du endda få besvarelserne leveret direkte tilbage i dit eget system - uden at du behøver at gøre noget. 

Læs hvordan Jyske Bank bruger SurveyXacts REST-API til at automatisere sine kundemålinger.

Vi anvender Cookies

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart. Læs nærmere her