Uddan dine medarbejdere i spørgeskemaundersøgelser

Formulerer du spørgsmålene på den rette måde? Trækker og analyserer du de rette data? Og når du ud til de rette respondenter? Et gør-det-selv-spørgeskemasystem er kun noget værd, hvis du ved, hvordan du bruger det. Derfor bør du vælge et system, hvor du og dine kollegaer kan få konkret og professionel sparring i form af kurser.
Det kan tage lang tid at sætte sig ind i et nyt spørgeskemasystem, og nyansatte kommer hurtigt til at trække veksler på kollegaer i denne proces. Når du køber licens til et spørgeskemasystem, bør du vælge et, hvor kurser og support er inkluderet i prisen. Det betyder, at du hurtigt kan blive god – eller endnu bedre – til at udforme, distribuere og rapportere spørgeskemaundersøgelser.
Fordele ved medarbejderuddannelse i spørgeskemaundersøgelser
Kasper Dahl, ekspert i spørgeskemaundersøgelser og seniorkonsulent hos SurveyXact, giver fire grunde til, at kvalificeret medarbejderuddannelse er vigtigt for virksomheder og organisationer:
- Klæd dine medarbejdere godt på, og få bedre data
Ved at klæde dine medarbejdere bedre på til at bruge spørgeskemasystemet, kan du få bedre data. Viden om spørgeskemametoden kan nemlig hjælpe til, at du får en højere svarrate, mere kvalificerede svar og bedre rapportering af resultaterne.
- Systemet kan bruges af flere i virksomheden
Mange brugere af spørgeskemasystemer sidder i organisationer og virksomheder med over 100 ansatte. For at få de bedste spørgeskemaundersøgelser er det en god idé at benytte sig af de kompetencer, man har internt. Kurserne giver mulighed for at sprede spørgeskemakompetencerne ud, så produktionen af spørgeskemaer kan være et samarbejde mellem flere forskellige profiler. Det vil i sidste ende give de bedste undersøgelser.
- Udvid dit kendskab til funktioner
Mange spørgeskemasystemer har et væld af funktioner, og måske er der nogle, der kunne være relevante for din undersøgelse. Man kan let falde i den fælde at holde sig til de funktioner i et system, som man er komfortable med. Det kan dog være begrænsende for kvaliteten og volumen af dine data. Ved at tilmelde sig et kursus i det specifikke system, kan du opnå et større kendskab til fordele og ulemper ved forskellige funktioner og lære, hvordan du bedst implementerer dem.
- Aflaster nøglepersoner
Erfarne brugere af spørgeskemasystemet kan hurtigt komme til at bruge mange ressourcer på at uddanne nye brugere internt i organisationen. Kurserne klæder de nye brugere godt på til arbejdet med spørgeskemaundersøgelser og gør det nemmere at være administrator af systemet.
Tag på kursus, og udvikl spørgeskemakompetencer
Hos SurveyXact er kurser inkluderet i licensen, og de er tilpasset forskellige erfaringsniveauer. SurveyXact afholder kurser, der både passer til hajen og nybegynderen i spørgeskemaundersøgelser.
– Det er folk med mange forskellige stillingsbetegnelser, der deltager på vores kurser, og deltagerne har vidt forskellige behov. Nogle bruger systemet simpelt, mens andre bruger det avanceret. Det er kurserne skræddersyet til, siger Kasper Dahl.
Fire forskellige kursustyper udbydes i Aarhus, Odense og København 80 gange årligt. Du kan tilmelde to medarbejdere fra din organisation per kursus. De fire standardkurser beskæftiger sig med hver deres emne og er tilpasset forskellige erfaringsniveauer. På alle kurserne har du mulighed for at få konkret sparring på dine specifikke spørgsmål.
- Den gode undersøgelse er kurset for dig, der er relativt uprøvet i SurveyXact og gerne vil have en god indflyvning i, hvordan du kommer godt i gang med at lave professionelle spørgeskemaer.
- Det gode spørgsmål er kurset for dig, der kan finde ud af at sætte et spørgeskema op, men gerne vil dygtiggøre dig inden for spørgeskemaets metodiske baggrund. Her vil du blandt andet lære, hvordan du får en høj svarrate på dine spørgeskemaer.
- Den avancerede indsamling er kurset for dig, der allerede har et godt kendskab til SurveyXact, men gerne vil blive endnu bedre. Her dykker vi blandt andet ned i, hvordan du kan nå ud til dine respondenter gennem de forskellige distributionsformer, som SurveyXact tilbyder.
- Den gode rapport er kurset for dig, der er fortrolig med SurveyXact, men gerne vil blive dygtigere til analysere den indsamlede data og lave den rigtige rapport. På dette kursus lærer du blandt andet at lave en god rapportering.
Tryk her for at læse mere om – eller tilmelde dig – et af SurveyXacts kurser.