Sådan laver du bedre spørgeskemaundersøgelser
Forberedelse. Forberedelse og god planlægning.
Både Winston Churchill og Benjamin Franklin sagde engang, på hver deres måde, “To fail to plan is a plan to fail.”
Altså, at springe planlægningen over er at planlægge at fejle.
Ordlyden klinger ikke helt lige så godt på dansk, men det gør ikke udtrykket mindre sandt. Især når det handler om videns- og dataindsamling, hvor din undersøgelse afhænger af andre menneskers følelser, holdninger og besvarelser på dit spørgeskema.
Hvor meget kontrol du har over processen, varierer selvfølgelig fra undersøgelse til undersøgelse. Men i alle tilfælde er det kritisk, at du har fuldt styr på de faktorer, du kan kontrollere.
Kun sådan går du ind i processen velforberedt, klar til at give respondenten den bedst mulige oplevelse og til at tackle eventuelle uforudsete udfordringer.
Overvej nøje spørgeskemaets svarkategorier
Er du i tvivl, så brug hellere en time for meget end en time for lidt på at sikre, at svarkategorierne svarer til den undersøgelse og de formål, du arbejder med.
Før du trykker på knappen og smider spørgeskemaet afsted til +1000 respondenter eller hvor stor din målgruppe nu er, så stop lige op og stil dig selv de her 6 spørgsmål.
Det kan være, du får investeringen igen mange gange.
1. Hænger svarkategorierne sammen med spørgsmålsformuleringen?
I helt praktisk forstand vil det sige, kan respondenten svare på det, der bliver spurgt om?
Medmindre der er gået noget helt galt, så vil svaret højst sandsynligt være ja.
Men det er desværre ikke altid helt så ligetil.
Et klassisk eksempel er en undersøgelse, der vil konkludere noget om respondenternes tilfredshed med kantinen og inkluderer en svarkategori med kun to svarmuligheder — ’God’ eller ’Dårlig’.
Her har man glemt at tilføje ’Både/og’ eller anden mulighed for at lægge sig i midten.
Det er vigtigt, for føler respondenten, at de ligger midt i mellem uden mulighed for at give udtryk for det, springer de i bedste fald spørgsmålet over; i værste fald giver de et svar, der i virkeligheden ikke er sandt.
Gør nok respondenter det samme, risikerer det at skævvride hele undersøgelsen.
2. Er svarkategorierne overskuelige?
Med andre ord, er det let for respondenten at danne sig et overblik over svarmuligheder og uden besvær vælge det svar, der passer dem bedst?
Hvis ja, så er du godt kørende.
Hvis nej, så er det måske værd at overveje en justering af tilgangen. Det kan være at ændre svarkategorien fra batteri til skala. Eller bruge symboler — smileys og andre ikoner hjælper ofte til at gøre det hele lidt mere overskueligt.
Løsningerne er mange og varierer alt efter spørgsmålets karakter, men er du obs på udfordringen, kommer løsningen ofte af sig selv.
Xacts support og konsulenter sidder dog altid klar til at hjælpe, hvis du sidder fast eller har et hurtigt spørgsmål. Vi har også et stort vidensunivers, du er velkommen at dykke ned i. Du finder det hele her.
3. Er der nok svarmuligheder?
Det her er lidt en blanding af de to ovenstående.
Overskueligheden er som sagt kritisk, men samtidig er det også vigtigt, at svarmulighederne dækker over alle mulighederne — uden at det går ud over overskueligheden.
Fx: Tager vi udgangspunkt i kantineeksemplet fra tidligere, så er det ikke kun dem, der ligger midt i mellem, der er blevet overset. Hvad med dem, der elsker deres kantine eller dem, der ikke kan fordrage den? Her kunne muligheder som ’Rigtig god’ og ’Rigtig dårlig’ være en god idé.
Kunsten er at finde balancen mellem overskuelighed og et antal af svarmuligheder, der tilstrækkeligt afdækker alle muligheder og i sidste ende fører til et pålideligt resultat.
4. Er svarmulighederne afbalancerede?
En af de ting der oftest smider sand i urværket, er svarmuligheder, der enten i for høj eller for lav grad påvirker respondenten til at svare et over noget andet.
Var verden perfekt, tog alle stilling til alting i deres liv såvel som i dit spørgeskema. Men i virkeligheden varierer det stort, hvad og hvordan folk tager stilling til ting.
Hvis vi igen tager udgangspunkt i kantineeksemplet fra før, så vil der sandsynligvis være nogle respondenter, der har en klar holdning til spørgsmålet mens andre måske aldrig har skænket det en tanke.
Her er det vigtigt, at spørgsmålets formulering og svarkategoriens muligheder ikke tvinger respondenter for meget i en retning. Hvis folk ikke svarer det, de egentlig føler, forvrænger i sidste ende slutresultatet og sår tvivl om undersøgelsens validitet og pålidelighed.
5. Er dine svarkategorier gensidigt udelukkende og kollektivt udtømmende?
Dine svarkategorier er gensidigt udelukkende, når der er balance mellem positive og negative svarmuligheder.
Det vil sige, at er der muligheder for at svare ’Meget tilfreds’ og ’Tilfreds’, er det vigtigt, at den modsatte ende af skalaen også er repræsenteret med svarmuligheder som ’Utilfreds’ og ’Meget utilfreds’.
Og dine svarkategorier er kollektivt udtømmende, når respondenten altid har mulighed for at afgive sit svar — i praktisk forstand betyder det oftest, at der er mulighed for at svare ’Ved ikke’ eller ’Ønsker ikke at besvare’.
Formålet her er, at respondenter ikke opgiver besvarelsen undervejs — eller endnu værre, svarer usandfærdigt — fordi svarkategorierne er ufyldestgørende.
6. Tjener alle dine spørgsmål et formål?
Før du sætter sidste punktum på spørgeskemaet, sæt lidt tid af til at gennemgå dine spørgsmål en sidste gang.
Tjener de alle et formål, og understøtter det formål undersøgelsens primære fokus? Har du afgrænset spørgeskemaet til det mest relevante? Stiller du samme spørgsmål mere end en gang?
Til hvert spørgsmål, spørg dig selv (og eventuelt kolleger):
- Er det her spørgsmål nødvendigt?
- Er spørgsmålet ledende?
- Stiller spørgsmålet flere spørgsmål på én gang?
- Kan spørgsmålet misforstås?
- Er spørgsmålet for simpelt/kompliceret til målgruppen?
- Stemmer spørgsmålet overens med den indsamlingsmetode, der bliver brugt?
- Er spørgsmålet på det måleniveau, din analyse har behov for?
Bonus: Pas på de her fire spørgsmålsformuleringer
Kan du vinge af på alle seks spørgsmål ovenover, så er du godt på vej mod en vellykket undersøgelse!
Men her på falderebet er der lige et sidste tip, der er klogt at have in mente. Det handler om fire spørgsmålsformuleringer, der kan være vigtige at være ekstra obs på.
Spørgsmål og måden du stiller dem på, er trods alt limen, der får din undersøgelse til at hænge sammen.
Pas på, når de her fire ord dukker op i dine spørgsmål:
- Og — Er du sikker på, du ikke er i færd med at stille to spørgsmål på samme tid?
- Eller — Samme situation som ovenfor
- Hvis — Overvej, om spørgsmålet er ved at blive for hypotetisk
- Ikke — Søger du et JA/NEJ svar, er det svært at svare, hvis ’Ikke’ indgår i spørgsmålet