For SurveyXact-brugere er sikker behandling af persondata ikke noget nyt. Hos SurveyXact har vi dog altid haft sikkerheden for vores respondenters persondata som det vigtigste fokus i udviklingen af markedets bedste gør det selv-spørgeskemasystem. Og med hundredvis af kunder både i den offentlige og den private sektor er vi stolte af at sætte standarden for, hvordan de gældende love for behandling af persondata bør efterleves i vores branche. Derfor er det med stor fornøjelse at vi nu kan præsentere vores nye GDPR og administrationsfunktioner i SurveyXact. De nye funktioner er udviklet for at du, som bruger i SurveyXact, nemt og effektivt kan efterleve dine forpligtelser som dataansvarlig. Det drejer sig bl.a. om den registreredes (respondentens) rettigheder og anonymitet.
SurveyXact er nu blevet opdateret med tre nye funktioner, som gør det nemt og sikkert for dig at imødekomme dine respondenters ret til sikker datahåndtering:
Funktionen "Anonymiser" findes under fanen "Dataindsamling".
Denne funktion gør det muligt at anonymisere dine data efter din dataindsamling eller analyse. Data anonymiseres ved at slette baggrunds-, spørgeskema- og/eller systemdata fra din undersøgelse, så det ikke længere er muligt at koble data til en specifik respondent.
Du bestemmer selv hvilke data du vil anonymisere, og hvilke data der skal slettes permanent. Det er også muligt at arbejde med tidsfiltre for præcist, at ramme de data du ønsker at anonymisere.
Hvis en eller flere af dine respondenter ønsker at ændre eller tilbagekalde deres samtykke og få deres data slettet fra din undersøgelse, kan SurveyXact nu nemt isolere den enkelte respondents besvarelser og ændre eller slette netop disse data fra din undersøgelse. Dette kan gøres med få klik og på ingen tid på tværs af alle dine målinger.
Denne nye funktion kræver, at du har "Organisationsmanager" rettigheder i din organisation.
Søgnings- og slettefunktionen findes ved at gå til SurveyXacts åbningsvindue (fanen med huset). Klik på ikonet til højre for den øverste "Organisation" og vælg "Find og slet respondenter". Her kan du fremsøge de målinger, hvor der ligger data fra den pågældende respondent. Du kan fremsøge respondenten på enten e-mailadresse eller telefonnummer.
Da returmails også kan indeholde persondata, er det nødvendigt også at kunne slette returmails for at leve op til GDPR. Man har altid i SurveyXact kunnet slette returmails fra en måling. Den nye funktion gør dog denne proces meget nemmere og hurtigere.
Du sletter alle returmails for en måling under "Dataindsamling" > "Returmails" > "Slet".
Under returmails er der nu også tilføjet en funktion til eksport af returmails til Excel. Denne funktion har ikke noget med GDPR at gøre, men gør det lettere for nogle brugere at arbejde med deres returmails. Man kan eksportere returmails fra en måling på returmails fanen i menuen "Håndter" > "Eksporter alle returmails".
Brugerhåndbogen opdateres løbende, men skulle du allerede nu få brug for hjælp til de nye funktioner, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon + 45 70 26 78 22.
Vi håber du får meget glæde af de nye funktioner.
SurveyXact.