Nyt Tilmeldingsværktøj i SurveyXact

Det er med stor fornøjelse, at vi nu kan løfte sløret for det nye tilmeldingsværktøj i SurveyXact. Tilmeldingsværktøjet er til dig, der benytter SurveyXact til et af følgende brugsområder:

  1. Kursustilmelding eller tilmelding til andre arrangementer, hvor der kun er et vist antal pladser.
  2. Befolknings- eller markedsundersøgelser, hvor du gerne vil have et repræsentativt udsnit af en bestemt population

Herunder følger en kort beskrivelse af brugsområderne. For en mere udførlig guide, se brugerhåndbogen side 131 (Klik her). 

1. Tilmelding til Arrangementer

Til dig, der skal afholde et eller flere arrangementer med begrænset tilmelding. Kort fortalt opretter du blot et tilmeldingsskema, som du plejer i SurveyXact. Du kan enten oprette separate skemaer til forskellige arrangementer, eller benytte et samlet skema med forskellige valgmuligheder - eksempelvis hvis dit arrangement skal afholdes flere gange på forskellige datoer. 

I eksemplet herunder ses en simpel kursustilmelding med tre forskellige kurser på forskellige datoer. Ved hjælp af tilmeldingsværktøjet er der oprettet en tilmeldingsgruppe for hvert kursus, således at der er plads til henholdvis 20, 10 og 16 deltagere på de tre kurser. 

Nyt tilmeldingsværktøj i SurveyXact


De første 20 tilmeldte til introkurset den 9. marts vil få en besked om, at de er tilmeldt kurset. Hvis flere end 20 forsøger at tilmelde sig, vil de få besked om, at kurset desværre allerede er fyldt op. Du kan selv bestemme indholdet af disse beskeder, men ellers vises en standardiseret meddelelse om, at der ikke er flere pladser. 

Disse funktioner kan selvfølgelig kombineres med systemets øvrige notifikations- og rapportfunktioner, således at hele flowet fra kursustilmelding til kvittering og deltagerliste kan styres direkte i SurveyXact.

 

2. Befolknings- og Markedsundersøgelser

De samme funktioner, som benyttes at styre tilmelding til kurser og arrangementer, kan også benyttes til at gennemføre bredere undersøgelser, hvor du ønsker et repræsentativt udsnit af en bestemt population. De klassiske parametre er for eksempel ligelig fordeling mellem kvinder og mænd, aldersgrupper, postnumre eller andre demografiske variable.

Et eksempel kunne være at oprette to simple tilmeldingsgrupper med 500 kvinder og 500 mænd for at opnå en ligelig fordeling mellem kønnene for de respondenter, som svarer. Her vil en eventuel overrepræsentation af det ene køn blive udlignet ved at de resterende respondenter fra de pågældende køn får en venlig besked om, at deres hjælp ikke længere er nødvendig - selvfølgelig med et pænt tak for hjælpen. 

Ved denne type undersøgelser giver det ofte mening at benytte eksterne befolkningspaneler igennem SurveyXact. Du kan fortsat sætte din undersøgelse op som normalt, hvorefter SurveyXacts medarbejdere kan hjælpe dig med at distribuere undersøgelsen til et udsnit af netop din population. Kontakt os gerne på +45 70 26 78 22 for nærmere information om brugen af eksterne borgerpaneler. 

 

God fornøjelse med det nye tilmeldingsværktøj!

Vi anvender Cookies

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart. Læs nærmere her