Ny Xact forside.

Nu kan vi løfte sløret for en glædelig nyhed: en ny forside!

Vi har glædet os gevaldigt til at kunne dele, at vi meget snart går i luften med en ny og forbedret forside, som vil forenkle din daglige gang i Xact-universet og optimere dit udbytte. I mere end 10 år har vores hidtidige forside været aktuel, og på trods af at den har fungeret rigtig godt, har den nu udtjent sin værnepligt, og det er ved at være tid til en fornyelse. Derfor kan du inden længe se frem til, at vi releaser vores nye udgave – men bare rolig, du kommer stadig til at have adgang til alle dine nødvendige værktøjer og målinger og endda på endnu simplere vis.

I arbejdet med vores nye forside har vi lagt hovedet i blød og haft fuldt fokus på, hvad der kan tænkes at forbedre din oplevelse som bruger og lade dig arbejde indenfor de bedste tænkelige rammer, når du skal koncentrere dig om dine målinger og projekter. Derfor har vi nu samlet alle vores produkter og adgangen hertil ét enkelt sted, og præmissen for den nye forside er derfor overordnet set lettere adgang.

Vi har bestræbt os på at muliggøre denne lettere adgang til en række af de mest anvendte og alsidige funktioner. Således kommer du kun til at få brug for et enkelt login for, at du:

  • hurtigt kan tilgå eksisterende målinger
  • nemt kan orkestrere oprettelse af nye målinger
  • let kan danne dig et overblik over aktuelle nyheder
  • ubesværet kan klikke dig adgang til relevant ekspertviden

Og alt dette er pakket ind i et optimeret og forenklet overblik, så du intuitivt kan betjene og udnytte det! På den måde gør vi vores bedste for at bistå dig i dine opgaver ved fx at have sat forskellige standardvalg og -forslag op, som du kan benytte dig af, hvis du ikke har nogle umiddelbare præferencer eller ønsker til eksempelvis navngivning, målingens placering eller lignende. 

Samlet set kan du således inden længe se frem til at kunne nyde en intelligent og responsiv forside, som assisterer dig på bedste vis i dit daglige arbejde med målinger. Med øget synlighed i henhold til mulighederne og en lettere adgang til disse bliver det let som en leg, tør vi næsten love!