Ny Brugerstyring i SurveyXact



Den 25. maj træder GDPR i kraft i EU’s medlemslande, og vi er netop nu i gang med de sidste forberedelser. I den forbindelse implementeres et nyt system til styring og administration af brugeradgange i SurveyXact. En af grundstenene i GDPR er, at personoplysninger kun er tilgængelige for akkurat de personer, som skal have adgang til dem. Derfor introducerer vi nu et system, som giver mulighed for en helt præcis styring af, hvad den enkelte SurveyXact bruger har adgang til.

De eksisterende brugere i SurveyXact bliver automatisk migreret til den nye brugerstyring, så de fortsat har adgang til de samme dele af systemet, som de plejer. Der kan dog forekomme eksempler på brugere, som ikke har været logget ind i systemet i en længere periode, og derfor ikke automatisk tildeles de samme roller, som de tidligere har haft.

Hvis du oplever at mangle adgang til målinger, som du mener, at du bør have adgang til, kan din lokale brugeradministrator hjælpe dig med at genetablere dine adgange. I panelet til højre finder du en grundig vejledning i, hvordan I kan bruge de nye funktioner, samt en quickguide til løsning af eventuelle udfordringer med det nye system.

 

Velkommen til fremtidens brugerstyring i SurveyXact.