Interne og eksterne benchmarks — sammenlign resultater på tværs af tid, afdelinger, brancher og landegrænser

Så, hvordan gik undersøgelsen?

Det er ofte det første spørgsmål, vores kunder stiller, efter APVen eller anden trivselsmåling er færdig.

Det er også ganske naturligt.

Formålet med trivselsmålinger er i første omgang at indsamle viden om, hvordan det går — hvor går det godt og hvor er der behov for forbedringer?

Her er benchmarks et vigtigt værktøj. Benchmarks gør det bl.a. muligt at:

• måle intern frem- og tilbagegang fra seneste måling
• holde resultaterne op mod resultater fra lignende organisationer i ind- og udland
• etablere forskellen på et godt og et mindre godt resultat

Kort sagt, så er benchmarks ganske enkelt en god målestok til at vurdere, hvad der kan karakteriseres som et godt resultat.

Fordi det er nemlig ikke altid tydeligt.

En score på 80/100 er rigtig god i nogle tilfælde, mens den er mindre god i andre.

Her er benchmarks et uundværligt værktøj til at arbejde videre med undersøgelsen efterfølgende og ikke mindst prioritere indsatsområder.

Benchmarks skaber indblik i undersøgelsens resultater

Netop spørgsmålet om, hvad der karakteriseres som et godt resultat, svinger ikke bare fra branche til branche.

Det varierer også på tværs af spørgsmål og temaer i selve undersøgelsen.

Det er ikke nogen hemmelighed, at mennesker typisk scorer højere på spørgsmål, hvor man skal vurdere sig selv eller egen indsats fremfor andre.

Fx spørgsmålet, ”Jeg er villig til at yde ekstra indsats, når det er nødvendigt,” scorer ofte generelt højere end spørgsmål om kolleger i andre afdelinger.

Og hånden på hjertet? Vi kender det jo alle godt selv. Det er som regel dem der over i den anden afdelings skyld, at samarbejdet på tværs ikke fungerer 100%.

Hertil er der også en tendens til, at visse temaer generelt ligger højere eller lavere end andre. Fx scorer spørgsmål vedrørende balance mellem tid og opgaver typisk lavere end andre spørgsmål i undersøgelsen.

Dels vil alle medarbejdere af og til opleve udfordringer med tidspres og balance mellem arbejds- og privatliv. Dels vil der være en naturlig bias i besvarelserne, idet medarbejderne sjældent har interesse i at svare, at de har god tid.

Og kulturelle forskelle på tværs af lande og brancher har også betydning for, hvilke drivere der typisk scorer højt og lavt.

Resultatet er, at det ofte kræver særlig indsigt at forstå undersøgelsens resultater, før man kan gå i gang med det opfølgende arbejde.

Her er udvikling over tid, interne og eksterne benchmarks ofte det første skridt mod den indsigt.

Når det er sagt, er det dog vigtigt at have in mente, at benchmarks aldrig må stå alene. De kan aldrig erstatte konstruktiv og involverende dialog med medarbejdere, om hvilke indsatser skal prioriteres for at skabe et godt arbejdsmiljø.

To forskellige benchmarks — interne og eksterne

Formålet med benchmarks er at nuancere og perspektivere undersøgelsens resultater ift. tidligere resultater, organisationen som helhed og andre organisationer.

I vores systemer giver vi kunder adgang flere forskellige benchmarks. De to mest almindelige er:

• Rambøll benchmark der sammenligner med branche og land
• Internt benchmark der sammenligner med organisationen som helhed

Herudover sammenlignes resultater altid med resultaterne fra seneste måling. Faktisk er det ofte det vigtigste benchmark, da det giver indblik i udviklingen siden sidst.

Det fortæller, om organisationen eller den enkelte afdeling bevæger sig i den rigtige retning og når i land med de tiltag, der er søsat.

Ydermere, hvis der opleves fremgang men afdelingen stadig scorer lavere end de andre benchmarks, tyder det muligvis på, at man er på rette vej, men der er stadig plads til forbedring.

 

Rambøll benchmark sammenligner med branche og land

Kendetegn for et godt eller mindre godt resultat på APV, trivsels- eller PULS-målingen varierer som sagt på tværs af mange forskellige faktorer — ikke mindst brancher og landegrænser.

Derfor er Rambøll benchmark beregnet på baggrund af det land og den branche, din organisation opererer i.

På den måde giver Rambøll benchmark indsigt i, hvor gode jeres resultater er sammenlignet med de generelle tendenser indenfor jeres branche og land. Mere nøjagtigt giver det en indikation af, om I præsterer på niveau, bedre eller lavere, end hvad man kan forvente baseret på Rambølls analyser.

Her giver Rambøll benchmark også indblik i områder, hvor der er størst potentiale for forbedring.

Eller som Søren Wæhrens, produktmanager og seniorkonsulent i PeopleXact, formulerer det:

 

”Det er lettere at forbedre resultaterne på en driver, som allerede ligger under eller meget under det forventede niveau sammenlignet med en driver, der scorer højt ift. Rambøll benchmark.” — Søren Wæhrens, Produktmanager og seniorkonsulent i PeopleXact

 

Rambøll benchmark gør det muligt at sammenligne din organisation med en lang række brancher samt landsgennemsnittet generelt.

Vil du høre mere om, hvilke brancher er du altid velkommen at tage kontakt til os. Længere oppe finder du min LinkedIn, men du kan også række ud via vores kontaktformular.

 

Rambøll benchmark — data fra hundredvis af organisationer

Rambøll benchmark opdateres årligt, indeholder kun data fra de seneste tre år og beregnes på baggrund af data fra hundredvis af organisationer på tværs af europæiske lande.

Når benchmark opdateres kan det dog medføre, at de benchmarktal, som undersøgelsens resultater sammenlignes med, ændres i mindre grad.

Det kan have betydning for hvilke drivere, der karakteriseres som over eller under Rambøll benchmark. Vælger man som organisation at skifte til et helt andet benchmark, kan det have større betydning.

 

Internt benchmark, der sammenligner med organisationen som helhed

Enhver afdelings undersøgelsesresultater sammenlignes med hele organisationens samlede resultat.

Det giver indblik i, om drivere ligger på niveau, højere eller lavere end resten af organisationen.

Herfra er det lettere at bedømme, om en driver er en styrke eller indsatsområde for den pågældende afdeling eller organisationen generelt.

På samme måde giver det også en bedre forståelse for, hvad der karakteriserer en god præstation indenfor organisationens kultur og hverdag.

Men pas på med at overfortolke en høj score sammenlignet med egen organisation, hvis resultatet stadig er lavt ift. Rambøll benchmarket.

Det er fx ikke nødvendigvis svært at score relativt højt på en driver sammenlignet med organisationen, hvis organisationen generelt klarer sig dårligt.

Den interne sammenligning er dog med til at kvalificere indsatsområder. Scorer et emne fx under både Rambøll benchmark og sammenligningen til egen organisation, er det højst sandsynligt en driver, der bør prioriteres.

 

Benchmarks er vigtige værktøjer men må aldrig stå alene

Det er vigtigt at huske, benchmarks er med til at kvalificere undersøgelsens resultater, men resultaterne skal altid bedømmes ud den kontekst, de er del af.

Benchmarks er uundværlige indikatorer, men de kan aldrig erstatte konstruktiv dialog med medarbejderne om, hvilke områder skal prioriteres og hvilke indsatser er relevante at arbejde med.

Vigtige indsatsområder for en afdeling eller jobtype kan for andre være ganske almindelige rammevilkår, der er svære at ændre på.

Fx vil visse jobtyper altid score lavere på spørgsmål om indflydelse, når arbejdsgangene er ekstraordinært strukturerede og forudbestemte med kun lidt autonomi.

I den slags tilfælde er det ofte bedst at kigge på udviklingen over tid og herfra bedømme, om der er forbedring i forhold til de planer, der er lagt.

Generelt er det altid vigtigt at bedømme benchmarks ud fra den kontekst, de befinder sig i og holde dem op mod formålet med undersøgelsen.