Vi er stolte over, at vi nu kan løfte sløret for vores seneste nye feature i SurveyXact; Flere tidsplaner i samme undersøgelse.
Det bliver mere og mere vigtigt at ramme vores respondenter på det helt rigtige tidspunkt. Det giver nogle udfordringer i de undersøgelser, hvor vi løbende inviterer nye respondenter og gerne vil planlægge udsendelsen af invitationer for enkelte grupper af respondenter.
Som noget nyt har du nu mulighed for at oprette forskellige tidsplaner i din undersøgelse og udspecificere, hvornår enkelte respondenter – eller grupper af respondenter – skal inviteres til din undersøgelse.
Brugerhåndbogen er opdateret med en beskrivelse af de nye funktioner. Du er også velkommen til at benytte lynguiden til at hjælpe dig i gang med de nye tidsplaner:
Klik her for at downloade lynguiden til de nye tidsplaner i SurveyXact.