Når videnstunge virksomheder som kommuner, myndigheder, banker eller forsikringsselskaber udsender spørgeskemaer, er det vigtigt, at distributionen er sikker og troværdig. Her får du et overblik over, hvilke sikkerhedsoptimerede distributionskanaler offentlige og private virksomheder kan bruge til udsendelse af spørgeskemaundersøgelser.
Offentlige virksomheder har løbende brug for at gennemføre forskellige undersøgelser med henblik på at sikre kvaliteten af den offentlige service. Ligeledes har finansielle virksomheder såsom banker eller forsikringsselskaber jævnligt behov for at tage temperaturen på kundernes tilfredshed, så de kan optimere produkter, kundeservice, rådgivning eller andre ydelser. Hver gang der gennemføres en undersøgelse, stilles der høje krav til sikkerheden – også når det gælder distribution.
Her får du et indblik i de sikkerhedsoptimerede distributionsmuligheder, SurveyXact kan tilbyde, når offentlige og finansielle virksomheder skal udsende spørgeskemaer til borgere, medlemmer eller kunder.
Offentlige organisationer såsom kommuner sender digital post til borgerne, og derfor er det også nærliggende at udsende spørgeskemaundersøgelser på den kanal, hvor kommunikationen i forvejen udveksles.
– Når du svarer via e-Boks, logger du ind med NemID. Det betrygger både afsenderen og respondenten, at man tilgår spørgeskemaet via NemID-validering, uddyber Ulrik Lange, Manager hos SurveyXact.
Med distribution via e-Boks kan I lettere nå ud til borgerne og samtidig gøre det på en måde, der opleves som en mere sikker og troværdig løsning af modtagerne. Dermed vil e-Boks ofte være at foretrække frem for udsendelse til private mailadresser. Og det gælder ikke kun for offentlige institutioner, men også for private virksomheder med adgang til e-Boks såsom banker og forsikringsselskaber.
Når du udsender via e-Boks bevarer du selvfølgelig alle de fordele, du kender fra SurveyXact, så du stadig kan styre hele processen med få klik.
Flere finansielle virksomheder, særligt inden for pensions- og forsikringsområdet, har efterspurgt at kunne udsende undersøgelser via CVR-numre til virksomheder. Det er nu også muligt med SurveyXact.