3 råd til højere psykologisk tryghed på arbejdspladsen

— vores HR-eksperter og organisationspsykologer deler ud af deres erfaringer

Psykologisk tryghed opfostres på arbejdspladsen ved at kolleger tager del i og bidrager til fællesskabet og at fællesskabet til gengæld gør, at mennesker er mere tygge ved at vise deres mere sårbare sider. 

Kort sagt, jo mere folk føler sig inkluderet i fællesskabet, jo mere tager de del i det fællesskab. Jo tryggere de er ved det fællesskab, jo mere sandsynligt er de, de føler sig trygge nok til at:

  • søge og give feedback

  • samarbejde på tværs af ekspertiseområder

  • dele tvivl og halvfærdige idéer

  • foreslå nye måder at fuldføre opgaver på

  • være villige til at tage nye tilgange til sig 

Overordnet lægger en høj psykologisk tryghed samtidig grobunden for højere arbejdslyst, mere samarbejde, mere innovation og højere produktivitet.

Det lyder alt jo meget godt.

Men hvordan arbejder du egentlig med den psykologiske tryghed i det daglige? Og hvad er formålet, egentlig?

For at besvare det spørgsmål har vi samlet nogle af vores klogeste HR-eksperter i et rum, sat vores organisationspsykologer Julie Dyngeland Hessen og Andreas Barfoed-Høj i spidsen og bedt dem lægge hovederne i blød.

Det kom der rigtig mange idéer ud af. Alt for mange til at dele her. Og flere af dem kan du allerede finde med en simpel søgning på nettet.

I stedet har vi kogt de vigtigste råd ned til tre tiltag, du kan tage i brug allerede nu. De er:

1. Byd nysgerrighed velkommen

2. Arbejd konstruktivt med fejl

3. Opsæt tydelige rammer for kulturen på arbejdspladsen 

vignetter_samlet_questions

Psykologisk tryghed udnytter værdien i sårbarhed

Indsatsområder for psykologisk tryghed inddeles typisk i to kategorier: 

1. personlige tiltag og adfærd, du som leder eller kollega kan være opmærksom på
2. strukturelle tiltag I som organisation og HR-afdeling kan implementere

Tiltag til forbedringer indenfor begge kategorier overlapper til dels, men perspektivet og udgangspunktet er ofte forskelligt. 

Begge har dog samme fælles mål: at opfostre et arbejdsmiljø og en atmosfære, hvor det er okay at udvise sårbarhed, tvivl og usikkerhed med det for øje at forbedre arbejdet og det psykosociale arbejdsmiljø fremover. 

Organisationens overordnede gevinst her er medarbejdere, der aktivt bidrager til optimering af processer, arbejdsfremgange og produktivitet; medarbejdernes overordnede gevinst er en arbejdsplads, hvor der er plads til en som menneske, hvor fokus er på kontinuerlig forbedring og læring fremfor en frygt for, at man skal vide og kunne alt i forvejen.

Én ting er dog vigtig at gøre klar:

Det vil altid være ledelsen, der bærer et større ansvar her. For den enkelte medarbejder, især nye medarbejdere, er der risiko forbundet med at udvise sårbarhed eller usikkerhed.

Fordi findes den psykologiske tryghed ikke allerede på arbejdspladsen, sætter medarbejderen pludselig meget på spil. Der vil altid være en ulige magtfordeling mellem medarbejder og leder, som gør det svært for medarbejderen at udvise sårbarhed. I værste fald risikerer medarbejderen at blive fyret, da sårbarhed kan mistolkes som et svaghedstegn. 

Derfor er det nødvendigt, at ledere går forrest og sætter rammerne for arbejdsmiljøet. Kun herefter kan medarbejdere trygt følge efter. 

Psykologisk tryghed er sjældent målet i sig selv. Det er et middel til at opnå andre, større mål, såsom optimering, fremdrift, innovation og produktivitet. 

Alle vokser med deres ansvarsområde, et ansvarsområde udvikler sig i takt med omverden og en organisations mål flytter sig med tiden. Formålet med psykologisk tryghed flytter sig derfor ligeledes. 

Men ét aspekt der aldrig ændrer sig, er, at på en arbejdsplads med høj psykologisk tryghed er der en fælles forståelse for, at udvikling og løbende forbedring er brændstoffet, der driver fremdriften. 

Nedenfor har vi besluttet at opdele de tre råd i konkrete forslag til ledelse og til medarbejdere — på grund af den ulige magtfordeling men også, fordi der er forskellige ting, de to roller kan foretage sig i arbejdet med psykologisk tryghed på arbejdspladsen.

vignetter_samlet_confirmation

1. Byd nysgerrighed velkommen

Hav et åbent mindset og forsøg så vidt muligt at imødekomme tvivl og spørgsmål til arbejdet (enten konkrete projekter eller generelle arbejdsgange) med det udgangspunkt, at der altid er plads til forbedring. 

Det gælder, når du selv har spørgsmål og når andre stiller spørgsmål til dig. 

Vær ikke bange for at dele dine idéer med kolleger på en respektfuld måde, og når kolleger deler deres idéer med dig, så vær åben og lydhør. Lyt til deres idéer med det udgangspunkt, at I begge har mulighed for at blive klogere. 

Fører det altid til revolutionerende innovation og bedre arbejdsgange? 

Nej, selvfølgelig ikke. Hver dag bliver der på verdensplan delt og diskuteret utallige dårlige idéer. Mange bliver endda ført ud i virkeligheden. 

Men er der ikke plads til dårlige idéer på arbejdspladsen, er det meget svært for de gode idéer at blomstre op. Et arbejdsmiljø hvor man opfordres til at dele idéer, gode som dårlige, er samtidig med til at fange og klargøre de dårlige idéer, før der bliver brugt for meget tid på dem. 

Det handler dog heller ikke om at stille spørgsmål til alting — står det vitterligt så skidt til med et projekt eller en organisation, at der kan stilles spørgsmål til alt, så er der andre, vigtigere problemer at prioritere end psykologisk tryghed. 

Her er det vigtigt at slå et slag for den sunde fornuft. 

Ja, en stor fordel ved høj psykologisk tryghed er bl.a. samarbejde og sparring på tværs af afdelinger. Det er næsten altid en god ting. 

Men hermed ikke sagt, at forskellige mennesker med vidt forskellige ekspertiser konstant skal blande sig i hinandens arbejde. Selvom der skal være plads til, at alle kan blive hørt, er det samtidig vigtigt at huske, at hver stemme har sit ekspertiseområde. Det er fx sjældent, at marketingafdelingen ved mindre om marketing end produktionsafdelingen, og vice versa. 

At byde nysgerrighed velkommen betyder at åbne døren for både de gode og de mindre gode idéer. Men formålet er det samspil, der opfordres til, og de beslutninger der træffes på baggrund heraf.

 

Rectangle 3954

Hvordan byder du nysgerrighed velkommen som leder?

Lad det være målet at skabe en kultur, hvor alle er nysgerrige og aktivt opsøger forbedring — i deres eget arbejde såvel som i strukturerne rundt omkring. 

Du kan sagtens starte i det små. 

Enten med dig selv, hvor du sætter dig for, at til dit næste møde vil du være mere nysgerrig. Eller du kan involvere medarbejderne. Invitér til et fælles møde, hvor folk deler deres indsigter i, hvordan I lytter til hinanden, hvordan I arbejder på tværs af afdelinger, hvad I allerede gør godt, hvad I kan gøre bedre, etc. 

Kultur opstår i mellemrummet mellem tiltag, dialoger, initiativer, projekter, samtaler, m.m. — i det daglige arbejde såvel som til planlagte events. 

Men det er ikke nok bare at opfordre til forbedring, til selvransagelse. 

Det skal være en invitation. 

Fordi er det kun en opfordring, er det usandsynligt, at det bringer nye stemmer på banen, der ikke allerede bliver hørt i forvejen. 

Christian Ørsted, ledelsesekspert, formulerer det således, ”Hvis vi vil øge graden af psykologisk tryghed, er opgaven, at vi også får dem i tale, som ikke kommer af sig selv. Dem som faktisk er i tvivl om, hvordan vi tager imod det, som de kommer med.” 

Derfor er det vigtigt, du som leder skaber en atmosfære, der aktivt inviterer til bidrag. Samtidig kan det være en hjælp med jævne mellemrum at spørge dig selv, ”Hvornår tror jeg, andre oplever mig som nysgerrig og involverende?” 

peoplexact-banner

Hvordan byder du nysgerrighed velkommen som medarbejder? 

Gå ikke med mundkurv.

Du skal selvfølgelig være respektfuld overfor kolleger og deres arbejde, men føler du muligheden for at dele en idé eller stille et spørgsmål, og tænker du, den er relevant, så gør det. 

Vis gerne, at du gør det, fordi du også er investeret i emnet. 

Undgå at gøre det på en måde, hvor du fremhæver dig selv som bedrevidende på området. Det kan også ofte ske, selvom det slet ikke er meningen. Målet er at skabe dialog. Et godt sted at starte er derfor ofte med din egen nysgerrighed. Spørg, fordi du selv gerne vil lære noget. 

Det vil sige: Spørg i stedet for at påstå. Lær i stedet for at belære. Udgangspunktet er i første omgang at blive klogere — for alle involverede. Kun når det er sket, giver det mening at gå videre eller lade tingene ligge, som de lå. 

Lader du dig styre af den gyldne regel (vær mod andre, som du ønsker, de er mod dig), så er du godt på vej. 

2. Arbejd konstruktivt med fejl

Der findes ikke det menneske, der kan lide at lave fejl. Fejl er per definition uønskede. Det er derfor også helt normalt at blive skuffet af fejl — ens egne såvel som andres.

Fejl er noget, alle vil undgå. Men fejl er samtidig også uundgåelige. Og er du i det daglige direkte bange for at begå fejl, øger det faktisk sandsynligheden for, at du begår fejl.

I arbejdsmiljøer med høj psykologisk tryghed er det et dilemma, alle er bevidste om. 

Målet er derfor ikke at være perfekt, som medarbejder, som leder og som organisation. Fordi fejl sker. Nogle gange er det endda vigtigt at begå fejl, før man lykkes. Måske det mest kendte eksempel er alle de fejlslagne forsøg, det tog at opfinde lyspæren. 

Det vigtige er, hvordan man arbejder med og videre på trods af fejl — som individ og som kollega/leder. 

I har opdaget en fejl. Hvordan kommer I bedst videre herfra, og hvad kan I lære fra fejlen?

DSC03290

Hvordan arbejder du konstruktivt med fejl som leder?

Fokusér på det fremadrettede. 

Din primære opgave som leder er at sørge for, at eventuelle konsekvenser begrænses (psykiske såvel som opgavemæssige) og at I kommer bedst muligt videre med opgaven. 

Er fejlen begået af en enkelt medarbejder eller et enkelt team? Gør dit bedste for at få vedkommende på rette spor igen, så opgaven stadig kan løses bedst muligt. 

Nogle gange afslører fejlen endda mere grundlæggende usikkerheder i enten arbejdsfremgange eller pågældende projekt(er). Er der ting her, I alle kan tage ved lære af? I så fald er fejlen måske nærmere en lærestreg, der kan spare jer for mange andre fejl i fremtiden. 

Er fejlen til gengæld en fejl, der gentages, er det måske på tide at dykke ned i årsagen bag. 

På den anden side er der få ting, som er mere giftige for den psykologiske tryghed, end når ledere reagerer negativt på medarbejderes fejl. Det gør folk utrygge på tværs af organisationen, hvad end man havde noget med fejlen at gøre eller ej. 

Vær derfor ekstra opmærksom på, hvordan din reaktion tolkes af medarbejdere. 

Del evt. dine egne erfaringer med fejl og vis, at også ledere begår fejl. Om muligt, brug situationen (eller gør det til et faktisk afdelingsevent) til at fremme læring og konstruktiv tænkning fremfor fingerpegning. 

vignetter_samlet_sorting_thoughts

Hvordan arbejder du konstruktivt med fejl som medarbejder?

Du begår fejl. Alle begår fejl. Fejl kan måske begrænses med erfaring, men der findes ingen kur mod fejl. Selv verdens bedste fodboldspiller misser straffespark, verdens bedste tekstforfatter laver tastefejl og verdens bedste kok laver sovs, der skiller. 

Det første skridt er at indse, at du kommer til at lave fejl. Selvom det er svært, forsøg altid at tage ved lære af dine fejl og gør dit bedste for, at de ikke sker igen. 

Og føler du dig tryg på din arbejdsplads, med dine kolleger og/eller din chef (og kun hvis det faktisk er tilfældet), så del gerne fejlen med andre. 

Sådan får du mere kontrol over situationen, du får sat fejlen i perspektiv, og så hjælper det samtidig dine kolleger, næste gang de begår en fejl. Du viser dem, at det er okay at dele fejl med fællesskabet, fordi de er lige så naturlig en del arbejdet som så meget andet. Måske du også hjælper dem til ikke at begå samme fejl. 

Det næste skridt er at indse, at dine kolleger (inkl. din chef) også laver fejl, og nogle gange har de konsekvenser for dig og din arbejdsdag. 

Måden du reagerer her, er vigtig for både dig og den pågældende kollega. Tilbyd din hjælp. Og hvis du ikke kan hjælpe, så tilbyd dit perspektiv. Del som nævnt en historie om, da du begik en fejl, eller forklar hvordan I normalt håndterer fejl i organisationen/på din afdeling. Om muligt hjælp vedkommende med at komme videre med opgaven på trods af fejlen.

DSC07044

3. Opsæt tydelige rammer for kulturen på arbejdspladsen

Det er altid ledelsen, der har ansvar for at gå forrest og stille konkrete rammer for kulturen på arbejdspladsen. Organisationens værdier og holdninger skal meget gerne konkretiseres og være tydelige for den enkelte medarbejder såvel som for ledere og afdelinger. 

Det samme gør sig gældende for den psykologiske tryghed.

Ledelsen kan ikke på egen hånd skabe psykologisk tryghed — den skabes af medarbejderne og lederne i det daglige — men ledelsen kan sætte rammerne for, hvordan man opfordrer folk til at agere. 

Er rammerne uklare, går det meget hurtigt ud over den psykologiske tryghed, fordi den i høj grad beder medarbejdere om at udvise en eller anden form for sårbarhed: 

  • stille spørgsmål der måske kan lyde dumme

  • arbejde aktivt med fejl

  • dele halvfærdige idéer

  • være åben for forbedringer 


O
g det er for mange meget nyt. 

Især i en professionel sammenhæng — selv ordet ’professionel’ er i daglig tale synonym med ’fejlfri’ og ’at have styr på sine sager’. 

Høj psykologisk tryghed afhænger af, at alle i fællesskabet er OK med ikke at have styr på det hele, at arbejde ud fra den præmis, at der hele tiden er ting, vi alle kan have mere styr på og det i stor del er det, som arbejdet handler om: 

Ikke at have styr på alt men at få styr på mere. 

Hvis ikke de arbejdskulturelle rammer er defineret af det øverste ledelseslag og kommunikeret tydeligt videre til den enkelte ansatte, lægger det alt ansvaret over på den enkelte — og det er en stor ting at bede medarbejdere om, når det at udvise sårbarhed i ekstreme tilfælde kan betyde fyring. 

DSC08402

Hvordan opsætter du tydelige rammer for kulturen på arbejdspladsen som leder?

Har organisationen klare retningslinjer på området, så er din primære opgave at videreføre den til medarbejdere i din afdeling og i bedst mulig forstand selv fremvise de bagvedliggende kvaliteter i det daglige.

Med andre ord: Lead by example. Få steder har det bedre effekt, end når det kommer til psykologisk tryghed. 

Ligesom retningslinjer alene ikke skaber en virksomhedskultur, kan du ikke på egen hånd skabe psykologisk tryghed for dine medarbejdere. Men du kan være primus motor for de initiativer og den gængse arbejdsfremgang, der opfordrer og lægger op til forudsætningerne for en psykologisk tryg arbejdsplads. 

Har organisationen til gengæld ingen klare retningslinjer på området, har du en vigtig rolle at spille i at gøre dit for, at der kommer klare retningslinjer. 

Et sted du kan starte, hvis I ikke allerede gør det, er at sætte tilbagemeldingsmøder i stand, hvor I som team øver jer på at give og få feedback. 

En tilsvarende kulturskabende øvelse kunne være at se nærmere på, hvorvidt I i det daglige efterlever virksomhedens erklærede værdier. Fx åbenhed. Spørg jer selv, ”Hvornår udviser vi åbenhed på arbejdet?” Det kunne være, når I deler halvfærdige idéer eller er åbne for nye måder at løse en opgave på. 

Det hjælper både med at sætte retningslinjer og gøre dem tydelige for medarbejdere, og så bidrager det til at skabe den kultur, I ønsker. 

Hvordan sætter du tydelige rammer for kulturen på arbejdspladsen som medarbejder?

Den korte forklaring er, at det er ikke dit ansvar alene. 

Du kan bringe emnet på bane overfor kolleger og/eller din leder, og du kan gøre dit for at opfostre den arbejdskultur, du ønsker.

Men for at skabe en psykologisk tryg arbejdsplads kræver det, at alle er med ombord — og det er svært for den enkelte medarbejder at skubbe skibet i gang, hvis ikke ledelsen er med til at sætte kursen. 

Når det til gengæld sker, så har du en stor rolle at spille. 

Du har lige så meget at sige for fællesskabet på arbejdspladsen som dine kolleger og ledere. Psykologisk tryghed starter og slutter med den måde, I interagerer med hinanden i det daglige. Der findes kun det fællesskab, I selv skaber.

DSC03948

Villigheden til at være sårbar sammen skaber tillid

Prikkede du os på skulderen og spurgte, hvad det kræver at opnå høj psykologisk tryghed på arbejdspladsen og bad os koge det hele ned til én sætning, så ville vi sige: 

En fælles åbenhed overfor sårbarhed som forudsætning for ægte tillid. 

Fælles tillid til ens kolleger, ledere og medarbejdere gør, at vi: 

  • møder hinanden med åbent sind

  • opsøger og giver aktivt feedback

  • tør samarbejde på tværs af ekspertiseområder

  • er mindre bange for at lave fejl

  • arbejder konstruktivt med fejl, når de sker

  • tager del i og bidrager til fællesskabet 


K
ort sagt: Det er den tillid, der gør, at vi arbejder godt sammen. 

Uden den bliver afdelinger og organisationer individer fremfor hold, der skabes splid fremfor samarbejde, konkurrence fremfor fælles succes, misforståelser fremfor forbedringer, mistro fremfor fremdrift. 

Det er opskriften på konkurs, uanset hvilken slags organisation du taler om. 

Moderne virksomheder afhænger i høj grad af tværfagligt samarbejde mellem medarbejdere og fremgangsmåder, der bedst muligt bringer alles specialiserede ekspertiser i spil. 

Hertil efterspørger nutidens medarbejdere også mere frihed i arbejdet, bedre muligheder for at bidrage med ens ekspertise og samtidig balancere ens private liv med det professionelle. 

En utryg arbejdsplads hvor det ikke er til at stole på ens kolleger, hvor man er ligeglad med, om ting kunne gøres på en bedre måde og hvor man konstant er bange for at gøre noget galt, er ikke en arbejdsplads, der holder på gode medarbejdere. 

Bl.a. derfor er psykologisk tryghed blevet et emne, alle taler om. 

Psykologisk tryghed er en vital forudsætning for at skabe den interne tillid, der ligger til grunds for stærkt samarbejde mellem kolleger og ledere. Det er et udgangspunkt for at skabe en atmosfære, hvor alle kan blive hørt, men hvor det samtidig også er helt i orden at tage fejl og vise, at der stadig er nyt at lære. 

Målet er, trods alt, forbedring — ikke forandring for forandrings skyld. 

vignetter_samlet_visual_data

Hvad er så næste skridt?

Det er svært at argumentere mod høj psykologisk tryghed. Det er noget, alle vil have. Fordelene er tydelige og siger lidt sig selv. 

Men det kan være svært at finde hoved og hale i, hvordan man som ene medarbejder eller leder egentlig gør en forskel i det daglige. Og egentlig også hvordan man gør det som organisation eller overordnet bestyrelse. 

På organisationsniveau er første skridt altid vidensindsamling. Opret en målingsagenda, der i første omgang forsøger at afdække den nuværende grad af psykologisk tryghed i organisationen. 

Men som enkeltperson kan du også gøre noget. Du kan fx starte med at stille dig Amy Edmondsons 7 spørgsmål.

  1. Hvis du laver en fejl, ser kolleger/ledere ned på dig?

  2. Har du mulighed for at tale om problemer og andre ’tunge’ emner?

  3. Bliver mennesker i teamet til tider afvist, fordi de er anderledes?

  4. Føler du dig tryg nok i jobbet til at tage risici?

  5. Er det svært at bede kolleger om hjælp?

  6. Har du kolleger, der aktivt modarbejder dig?

  7. Bliver dine unikke færdigheder og talent værdsat og bragt i spil? 
vignetter_samlet_sorting_thoughts

Vi håber, at ovenstående har hjulpet jer videre på vejen mod bedre psykologisk tryghed på kontoret, på arbejdspladsen og hvor I ellers søger det. Har du eller din chef spørgsmål til, hvordan I kommer i gang på organisationsplan (eller undersøger den nuværende tilstand), er du altid velkommen til at tage fat i os. 

Du kan altid fange os via vores kontaktformular. Men du er også velkommen at skrive direkte til vores organisationspsykologer, Julie Dyngeland Hessen og Andreas Barfoed-Høj, på deres LinkedIn profiler.

Andreas Barfoed-Høj

Business Psychologist (cand.psych)

Consultant

Xact By Rambøll

M +45 51 61 20 41

anbh@ramboll.com

LinkedIn

 

 

person_andreas_barfoed_hoej