20 år med SurveyXact

I præcis 20 år har SurveyXact givet skandinaverne svar på deres spørgsmål, indsigt i deres målgrupper og leveret den rette viden på det rette tidspunkt til og om borgere, brugere, kolleger og andre interessenter.

I juni 2002 så SurveyXact nemlig dagens lys. Født ud af Rambøll som et effektivt værktøj til at indsamle og strukturere viden og skabe indsigt til forandring.

I dag er SurveyXact den store i familien – og Skandinaviens førende spørgeskemasystem. For siden 2002 har vi lyttet til jer – kunderne – og givet jer en række familieforøgelser. SurveyXact er derfor i dag er motoren bag blandt andet professionelle og brugervenlige HR-undersøgelser, borgerinddragelsesprocesser i  ⅔ af danske kommuner og et effektivt værktøj til at skabe forandringer i en lang række virksomheder og organisationer i hele Skandinavien. Faktisk bliver der i dag udført en spørgeskemaundersøgelse med SurveyXact hvert femte minut. Og det var – hvert femte minut…

SurveyXact er vokset sammen med og på grund af jer – kunderne. Vi vil derfor gerne benytte vores 20 års jubilæum til at sige tak til jer for at være med – nogle af jer endda helt fra de første spæde skridt. 

Vi er ikke færdige med at vokse, og vi håber, I vil vil fortsætte med at gøre os bedre – måske endda i 20 år mere.