Marts 2010

Velkommen til SurveyXact 6.0 - den største opdatering af SurveyXact nogensinde!

Drivkraften i vores arbejde med denne opdatering har været øget brugervenlighed, bedre overblik og hurtigere navigation.

Først og fremmest vil du opleve, at du med langt færre klik end hidtil kan opnå de samme ting i SurveyXact. Der er færre faner, skærmbilleder og dialoger at klikke sig igennem, og grænsefladen er mere intuitiv og afspejler det arbejde du skal udføre, hvad enten du er administrator, målingsadministrator eller analysebruger. En ny og forbedret navigation sikrer, at du bevarer overblikket over, hvor du er i systemet.

Omdrejningspunktet for dit arbejde i SurveyXact 6.0 er de organisationer, du er tilknyttet, og de målinger, du er ansvarlig for. Allerede i startbilledet får du en komplet status over dine målinger. Og efter endnu et klik vises din måling i et arbejdsvindue, hvorfra du nemt kan nå ud i alle hjørner i dit arbejde med målingen; udarbejdelse af spørgeskemaer, distribution, indsamling og analyse

Også administratorer af SurveyXact vil finde forbedringer i den nye version. Oprettelse og vedligeholdelse af organisationer og brugere sker fleksibelt og centralt

Meget er ved det gamle!
Den helt store styrke ved SurveyXact er selve den bagvedliggende motor. Og her kan vi glæde dig med, at alt er ved det gamle. Alle funktioner til design af spørgeskemaer, distribution, indsamling og kørsel af analyser er bevaret. Udarbejdelse af spørgeskemaer sker fortsat i Smart Designer og Avanceret Designer. Metoderne til distribution er de samme. Tilpasning og kørsel af analyser sker efter de samme principper. Vi har blot gjort det enklere for dig

Du kan finde yderligere oplysninger i den tilhørende SurveyXact Quick Guide, der kort beskriver de centrale forbedringer, og hvordan du arbejder med den nye SurveyXact. I forsommeren udkommer SurveyXact Brugerhåndbog i en revideret udgave.