Februar 2010
Stadig ledige pladser til SurveyXact Clinic den 11. februar
Der er stadig ledige pladser til vores nye gratis kursus tilbud SurveyXact Clinic, som afholdes i Århus den 11. februar 2010 fra kl. 9.30 - 15.30. Meld dig til ved at sende en email til Louise Broe Sørensen på mlbs@r-m.com.
Om SurveyXact Clinic:
SurveyXact Clinic er et tilbud til brugere, der er i opstart, midt i eller efter en dataindsamling med SurveyXact.
Udover den medicinske betydning, så definerer man ‘clinic’ som et sted en gruppe mødes omkring udfordringer. Målet er at give rådgivning, diagnose eller behandling til de udfordringer deltagerne står overfor.
Her mødes vi om udfordringer indenfor de målinger og projekter, hvor SurveyXact indgår. Det er en arbejdsform, hvor deltagerne tager det med, de har, præsenterer det kommende eller igangværende projekt og modtager gode råd og vejledning af Rambølls konsulenter og hinanden.
Dit udbytte af en ‘clinic’ kan være nye ideer til analyser, forbedringer af spørgeskema, enklere respondent håndtering, inspiration til nye målinger eller noget helt andet.